TAF Hoppekåring og Elitedage 2023.

Lily Rose

Årets hoppeføl efter Preussentanz og Årets 2-års hoppe efter Preussen Party.

Foto: Patrica Kjær/TAF.

Laisa HTPR 2320 (Preussen Party/Lumumba Sjælstofte HTPR 2020/Imperio) avler og ejer Lollands Varmblod, Errindlev. Mål 163/19,5. En middelstor, feminin, udtryksfuld hoppe af særdeles god køns- og racetype, med en elastisk bevægelse.

Kåret med 54,5 point og bestået endagsprøve med 7,66 point og dermed Præmiehoppe og tildelt avlermedalje i bronze.

Touch Me HTPR 2321 (Preussen Party/Touch of Memories HTPR 1140/Prinz K3) Avler og ejer Anders Dahl, Brabrand. Mål 166/19,5. En middelstor, ædel, sportsbetonet hoppe af god type, med en taktfast og rummelig bevægelse. Hoppen gjorde sig bemærket med prøvens bedste springning.

Kåret med 53 point og bestået endagsprøve med 7,90 point og tildelt avlermedalje i bronze.

Årets hoppeføl Lily-Rose (Preussentanz/Lumumba Sjælstofte HTPR 1422/Imperio) avler Lollands Varmblod v/Kaj Olesen, Errindlev. Ejer Cathrin Hansen, Faxe.

Passende stort føl af særdeles god race- og kønstype, med en særdeles god og elastisk bevægelse.

Melissa

Årets 2 års hoppe Melissa (Preussen Party/Miss Marple HTR 1132/Buddenbrock) avler og ejer Tonny N. Bang, Ryomgård.

Passende stor og betydelig hoppe af særdeles god race- og kønstype, med en særdeles god og elastisk bevægelse.


Afkom efter Preussen Party til Elitedage.

Basilika (Preussen Party/Butterfly HTR 0814/Summertime) avler og ejer Tonny N. Bang, Ryomgård.
En stor og elegant hoppe, med feminint udtryk og en kraftfuld og energisk bevægelse, med godt afskub.

Lady Gaga (Preussen Party/Lumumba Sjælstofte HTPR 1422/Imperio) avler Lollands Varmblod v/Kaj Olesen, Errindlev. Ejer Louise Teisner, Kettinge.
Passende stor, feminin hoppe, vellinieret i krop, med en taktfast skridt, rummelig og elastisk i trav og galop.

Preussen Flora (Preussen Party/Patina III HTR 1236/Zauberfürst) avler og ejer Lollands Varmblod v/Kaj Olesen, Errindlev.
Passende stor, ædel og udtryksfuld hoppe, med en særdeles god bevægelse i trav og galop.